Bliv buddy

ELSA Copenhagen’s Buddy-program
Tak for din interesse i ELSA’s Buddy-program. For at komme i betragtning skal du sende en kort ansøgning via ansøgningsformularen nedenfor. Ansøgningen kan indeholde en kort introduktion af dig selv, din motivation og kvalifikationer.
Hvad er en buddy?
En buddy er tilknyttet en eller flere udvekslingsstuderende, der kommer til Københavns Universitet for at studere. En buddy skal hjælpe den udvekslingsstuderende med at finde sig til rette i de nye omgivelser på og uden for studiet, og kan fungere som kontaktperson for den studerende under resten af opholdet. ELSA Copenhagen varetager buddy-ordningen på vegne af Det Juridiske Fakultet, og afholder i den forbindelse en række sociale arrangementer for buddies og de udvekslingsstuderende.
Som buddy får du mulighed for at udvide dit netværk med både danske og udenlandske studerende. Derudover arrangeres der inden hvert semester et gratis kursus for buddies, og ved semestrets afslutning modtager alle buddies et diplom som tak for indsatsen.
Ansøgningsfrist
ELSA Copenhagen søger i øjeblikket buddies til efterårssemesteret 2022, så hvis du har lyst til at være med i vores buddy-program, så søg nedenfor senest d. 7. juli 2022.